Velkomsttale ved Lone van Deurs
Deres Majestæt
Deres Kongelige højhed
Ærede gæster
Helst skal man komme kørende ad vejen i en karet i roligt tempo, trukket
af et par smukke heste, høre gruset knase under vognhjulene, mens vognen
gør et smukt sving og stopper foran indgangsdøren mellem de to
lindetræer. Sådan skrives om ankomsten til Tersløsegaard i en svensk bog
”berömda boningar i Norden”.
Uanset transportmiddel drages man ind i en verden, hvor historiens mange
lag ivrigt meddeler sig for at berette om alle de mennesker og
hændelser, som er passeret her.
Den tidsepoke, vi her på museet specielt beskæftiger os med er selvsagt
Holbergtiden. Netop i den epoke smelter person, gård, lærde tanker og
brogede billeder om fremtidsvisioner om læring, fornyelser i landbruget
og moderne tider sammen til en stor vibrerende historie.
Det var en spritny moderne gård Holberg købte. Det var ikke
bindingsværk, toppede brosten og landlig idyl, der optog ham, men
snarere tønder hartkorn, bønder og agerdyrkere.
Den mulighed for fordybelse som landlivet gav, udnyttede han til fulde.
Nogle af hans bedste epistler er skrevet i disse stuer og væggene gemmer
på den musik han underholdt sig med at spille.
Fløjte og violin.
Det er et mærkeligt hus Tersløsegaard, huset med de mange historier,
huset som ikke vil forgå trods tidernes ugunst og afkultivering. Gården
nåede aldrig en egentlig storhed rent landbrugsmæssigt, men blev glemt
og opgivet, blev en sølle ruin uden jord og ville vel være forsvundet
helt, hvis ikke Martin Nyrop og et par andre pietetsfulde folk tog fat
og skabte det Tersløsegaard, vi nu værner om.
Den fine sommerstue, som i dag er rammen om et festligt gæstebud, skal
måske allerhelst sanses en tidlig sommermorgen, hvor morgenlyset fylder
rummet. Alene eller med få nære venner, så der er ro til at lytte til
alle de tankefulde lyde, den sanselige musik, som giver stuen sin
særlige klang og særlige stemning.
Vi er mange i dag, men lyt alligevel efter og hør historiens utallige
fortællinger. Her kan man virkelig komme i human nærkontakt med både med
sig selv og sine omgivelser.
Det er mig en stor glæde at sige velkommen og vide, at også denne
dejlige dag, vil optages som endnu et højdepunkt i gårdens omtumlede
historie.
Rigtig hjertelig velkommen.
13.6.2007
|