Velkommen til Tersløsegaard, til den årlige Holberg-dag.
Som I måske ved, efterlod Ludvig Holberg sig i 1754 en større formue, og hovedparten af den skulle gå til at genrejse Sorø Akademi, så det kunne blive en moderne europæisk uddannelsesinstitution for eliten. Her skulle disciplene opnå europæisk lærdom og dannelse, blive kloge på deres samtid og læse aviser, og de skulle undervises af lærere fra hele Europa- så de ikke tog til udlandet og fik griller som fx Jean de France.

Han kendte jo egnen godt, bl.a. gennem sine store jordbesiddelser heromkring. Han havde så meget jord, at han kunne kalde sig baron, og han syntes, da han blev baron, at han som at kritiker af enhver form for snobberi var nødt til at forklare sig: Jo, det er klogt at tage imod titlen baron, for så skal man ikke betale skat!

Nær Sorø Akademi er der en villa, bygget længe efter Holbergs tid, som står til rådighed for den til enhver tid siddende undervisningsminister. Den, der har boet mest i den, er Bertel Haarder og hans familie, der undertiden tager på weekend i Sorø. På et af de legendariske Sorø-møder om uddannelsesspørgsmål sendte han de 75 gæster her til Tersløsegaard, og det var en stor succes.

Holberg har gjort sig mange tanker om uddannelse, men selv unddrog han sig så vidt muligt undervisning. Også i dag er der mange, der filosoferer ud i den blå luft om undervisning, men Holberg var ikke til gold teoretisering, han var praktisk orienteret:

Elever skulle stille spørgsmål, og lærerne skulle svare og opgive deres rolle som ”hørere”.

Og lærere skulle kunne lide børn, for børn skulle kunne lide underviserne, for at lære noget af dem.

Holberg var sparsommelig og påholdende, lidt af en puritaner, ligesom en anden fremtrædende dansker, den afgåede statsminster Anders Fogh Rasmussen, der nu kommanderer Natos administration op og i gang allerede kl. 8.00. En del af sin økonomiske sans havde Holberg fået som universitetets kvæstor, senere rektor. En kvæstor var den, der varetog universitetets økonomi, herunder dets investeringer.

Holberg så det som en af sine to hovedopgaver at udbygge det danske sprog som kundskabs- og videnskabssprog, og han nåede langt med det projekt i sin levetid. Nu er der nogle, dog ikke Bertel Haarder, der ser ud til helst at ville afvikle det. Vi skal rodfæstes i vore egen kultur for bedre at kunne åbne os for de andres.

Vi har vist aldrig haft en undervisningsminister, der har været så optaget af Holberg, og det skal blive spændende at høre, hvad Bertel Haarder har at sige. Velkommen til Bertel Haarder, og tak fordi du ville komme.

 

Retur til Arrangementer >>