I 1719 blev Holberg rigtig etableret.
Han var steget til professor i latin og retorik, hans usikre
økonomiske forhold var forbi, han kunne tage fat på livet.
I 1719 udkom 1.bog af Peder Pors. Det er et epos (en fortælling på
vers), og det er det første epos, der er skrevet på dansk. Det vakte
stor begejstring hos læserne, men det vakte stor vrede hos adelen.
Peder Pors er en parodi på Vergils Æneide, og det er samtidigen
satire over de eksisterende forhold. Adelen krævede bogen brændt og
Holberg retsforfulgt. Heldigvis havde Frederik d.4., kongen, hørt så
meget om Peder Pors, at han lod den læse for sig, og han fandt den
morsom og ganske uden betydelige anslag mod samfundsordenen, så der
blev ikke nogen retsforfølgelse eller bogafbrændelse, for kongen var
enevældig, og når han syntes noget, var det sådan.
Det følgende år kom bog to, tre og fire. Holberg fandt de antikke
heltes rolige hengiven sig til skæbnen forkert, sådan var mennesker
ikke, og i Peder Pors gør han grin med de klassiske heltes stoiske
ro. Peder Pors er en købmand fra Kalundborg, han har haft nogle gode
år og beslutter sig til, at han vil sejle til Års (Århus) for at
besøge sin forlovede Dorothea. Gudinden for misundelse og had Avind
bliver ganske ophidset over at opdage, at en så stor lykke skal
vederfares Peder Pors, hun får vindenes gud til at rejse en storm,
og Peder Pors skib strander på Anholt. Her tager befolkningen alt
fra dem, så de står i bar skjorte. Skibskokken og den gamle
skibskaptajn beslutter at stikke af, men da de flygter, bliver
kaptajnen dræbt af en økse og skibskokken taget til fange igen. Han
bliver dømt til døden, med Peder Pors som overdommer, og da det er
for slemt for Pors at få dommen udført, bliver kokken benådet. Han
gør imidlertid gældende, at han ikke sådan kan leve videre som
dødsdømt, så de dømmer ham tilbage til livet.
Dette tema bliver senere brugt i Jeppe på Bjerget. Der er i det hele
taget mange ting i Peder Pors, der dukker frem igen i de senere
komedier. Under alle tumulterne bavarer Peder Pors den stoiske ro,
meget fordi han overhovedet ikke forstår situationerne.
Strandfogedens datter forelsker sig i Pors, og hun lader sin pige
sørge for en båd, så han kan undslippe bort. Hun tror naturligvis,
hun skal med, men det skal hun jo ikke, da Pors skal basøge sin
forlovede. Han kommer ud for flere genvordigheder, forårsaget af
Avind, og han når aldrig til Års.
|
 |
Da der i 1722 blev åbnet et theater
med en fast skuespillerstab, blev Holberg, fordi han havde skrevet
dette morsomme epos, bedt om at skrive nogle kommedier til theatret,
og det gjorde han.
Han skrev først Den politiske Kandestøber og derefter 24 andre
komedier, hvoraf de fleste stadig kan spilles. Peder Pors var
begyndelsen til Holbergs poetiske raptus.
Bigi Heegaard - foreviser på Tersløsegaard
|