TERSLØSEGAARD
SÆSONÅBNING 2010

Den københavnske barokmusik blev væk, men vi spiller den bare alligevel.
Af Claus Johansen

Den mand, som sad på tronen, da Holberg kom til København, kunne dårligt nok læse, stavning var ikke hans speciale og fremmedsprog var langtfra hans stærkeste side. Han havde en nødtørftig uddannelse, hvilket ikke er godt nok til en mand, som skal være konge af Danmark og Norge. Udenrigspolitisk var han en dilettant. Indenrigsforholdene klarede han lidt bedre, men han havde en ulyksalig trang til at blande sig i de mindste småting. Kulturelt var han vel næppe bedre rustet end en nutidig dansk gennemsnitsminister. Han var ikke meget for litteratur, og skønt teaterkunsten blomstrede under hans regering, var han hverken interesseret i de nye stykker af Holberg eller Moliere. Han vidste intet om malerkunst og næsten intet om musik. Men danse kunne han og ride. Havekunst optog ham lidenskabeligt og så var han overordentlig glad for at gå på jagt – også efter damer! Han var gift flere gange - i perioder med op til to ad gangen - og dertil kom det løse. Som yngre havde han oplevet karnevalet i Venedig, og han var ikke helt den samme, da han kom hjem. Han havde kort sagt sunde interesser, men de var ikke af musikalsk art.

Når vi har besluttet os for at afholde en lille koncert med musik fra Frederik den Fjerdes hof er det ikke for at hylde denne besynderlige konge, men for at give et omrids af den hæderlige musik der trods alt kunne høres i København, da Holberg skrev sine første komedier. Fra sine unge dage havde Frederik sit eget band ”Kronprinsens smaa Skalmajeblæsere” et franskinspireret blæserensemble med oboer og fagotter, markant, gennemtrængende moderne lyd og dertil dejligt nemt at flytte fra slot til slot og uhyre anvendeligt også ved udendørs havefester og jagter. Vi forsøger at genskabe lyden af dette ensemble.

Flere af musikerne fortsatte senere som både strygere og blæsere i den danske konges kammerensemble, der blev en af forløberne for Det kgl. Kapel. De fulgte kongen og spillede ved operaer, ved taflet og til baller. Vi ser dem malet som voksne selvbevidste kunstnere på Benoit le Cofres fortryllende Maskaradebillede i loftet på Frederiksberg Slot. Her optræder de iklædt paryk og dyrt tøj ved en italienskinspireret ganske animeret fest og besætningen består denne aften af både strygere, blæsere og cembalo. Koncertmesteren er så fin på den, at han har en handske på den hånd, hvormed han holder sin bue.

Mens andre europæiske konger holdt kæmpeorkestre klarede kong Frederik den Fjerde sig tilsyneladende med sine 6-8 mand. Hvor ville man dog gerne have hørt lyden. Vi ved, at flere af musikerne var danske, men ensemblet havde traditioner flere generationer bagud til dengang hofmusikken var franskinspireret og i begyndelsen af 1700-tallet medvirkede der stadig franske sangere og instrumentalister i perioder. Også tyske komponister som Kaiser, Niedt og Schikhardt slog sig ned i perioder. Andre tyske komponister skrev dansesatser til den danske konges blæsere, og selveste Vivaldi sendte violinsonater nordpå tilegnet den danske konge. ¨

Inspireret af hoffet besluttede hærledelsen at indføre ensembler med 5-6 franske oboer og fagotter ved de største regimenter. De marcherede gennem byens gader og afholdt parader på de store pladser. Holberg har ikke kunnet undgå dem. Lignende blæserensemblet spillede ved taflet og på de store jagter rundt omkring på slottene. Alligevel er det ikke let at finde noder til et program med musik fra Frederik den Fjerdes hof.

Chritiansborg, hvor musikarkivet lå, brændte ned i to omgange og store dele af København forsvandt under et par kolossale brande og et frygteligt bombardement. Så godt som al den gamle musik gik tabt. Men vi har alligevel takket være lignende arkiver i Tyskland, Frankrig og Sverige kunnet rekonstruere en lille blæserkoncert, nogenlunde som den kunne have lydt på en af den danske konges rejser eller ved en sommerfest på en af de danske herregårde. .

Som dengang medvirker både danske og franske musikere. Flora Danicas blæsergruppe får ved denne lejlighed besøg af den franske oboist og instrumentbygger Marc Ecochard. En erfaren musiker, som i snart flere generationer har rekonstrueret instrumenter og både spillet og beskrevet den franske barokmusik, der omkring år 1700 bredte sig med lynets hast ud over Europa – helt til København hjulpet på vej af den tids flygtninge, de franske huguenotter.


 

luk vinduet >>