Det lille sted - den store tanke

 

TERSLØSEGAARD

INFORMATION

     ARRANGEMENTER

 
TERSLØSEGAARD
DEN HOLBERGSKE STIFTELSE TERSLØSEGAARD
LUDVIG HOLBERG
BESTYRELSEN
MEDARBEJDERE
ÅRSBERETNINGER
FORSIDE

 

 
 
 

DEN HOLBERGSKE STIFTELSE
TERSLØSEGAARD
OM STIFTELSEN

I 1745 køber den 61 årige Ludvig Holberg Tersløsegaard, som han styrer strikt og nøjeregnende. Allerede i 1748 skriver han testamente, hvor han overdrager hele Friherreskabet Holberg ”til ævindelig ejendom” for Sorø Akademi ”uskiftet og udelt, upansat og uafhændet, intet undtaget”.

Evindeligt eller til evig tid er ikke altid så længe, som man forestiller sig. Tersløsegaard fik en omtumlet skæbne, blev delt, misrøgtet og til sidst solgt til en lille kreds af gammelsoranere, som sikrede hovedbygningen og en del af haven. Der blev indrettet museum og udlejningsboliger, ganske som det er i dag.

Den 8. juni 1921 blev DEN HOLBERGSKE STIFTELSE TERSLØSEGAARD stiftet med det formål at drive stedet videre. Meget er forandret gennem årene, der har været opgangstider og nedgangstider, tumult og usikkerhed, men Stiftelsen består, som den blev udtænkt dengang.
 
Det er en privat stiftelse med en ulønnet bestyrelse og ingen sikre faste indtægter udover lejen fra de tre udlejningslejligheder.

Fremtidige generationer bærer forhåbentlig arven videre, så Stiftelsen fortsat kan udvikles i den kosmopolitiske og fremadrettede tankegang, som var Holbergs ønske.


Tersløsegaard - Holbergsvej 101, Tersløse, 4293 Dianalund