Holberg medvirkede til at holde
ytringsfriheden i bånd og lænker
Fin boggave vidner om Holbergs rolle som Enevældens censor
”Jeg haver ofte recommanderet Frihed i at skrive og anset Censur som Baand og Lænker.” Så uforfærdet kritisk skrev Ludvig Holberg (i en af sine Epistler) om den oplyste Enevældes censur. Intet måtte trykkes, der kunne opfattes fornærmeligt mod staten, kirken og kongen, så alle manuskripter skulle forelægges en censor. Holberg var selv en af dem!
Fra Aalborg Universitetsbibliotek har Tersløsegaard netop modtaget en boggave, der vidner om Holbergs virke som censor. For her, over for titelbladet i det 656 sider store værk fra 1739, er trykt teksten ”Imprimantur L. Holberg”. Det er latin og betyder ”kan trykkes”. Sådan lød den officielle censors godkendelse. Det var Københavns Universitet, der udøvede censuren, og arbejdet blev udført af professorerne, heriblandt altså Holberg.
Frihed for modne folk
På trods af sin egen anbefaling af friheden til at skrive, kunne Holberg naturligvis ikke tilsidesætte Enevældens forordninger. Han var heller ikke ganske blind for censurens nytte. ”Mange slette og forargelige Skrifter hindres derved i at komme for lyset”, ræsonnerede han. Alligevel ønskede han skrivefrihed, men mente at friheden alene burde tillades modne folk: ”Jeg er derudi bleven bestyrket efter jeg haver set unge Personer, førend de have faaet Skiæg på Hagen, føre Pennen i delicate politiske og moralske Materier.” Holberg, som selv var i 65 års alderen, da han skrev sine epistler, syntes at ungdommen skulle lade være med skrive om at ”reformere Verden, førend de have lært at kiende den.”
Den gamle bog der nu indgår i Tersløsegaards samling, er forfattet af teologen Erik Pontoppidan (1698-1764). Værkets lange latinske titel betyder oversat til dansk følgende: ”Udvalgte danske marmorsten eller en lille bog med de indskrifter der rundt om i Danmark har overlevet skæbnens tilskikkelser, og som overstråler de øvrige enten ved deres alder, deres fornemme udførelse eller indholdets betydning.” Det kunne Pontoppidan skrive 656 sider i stort format om.
Ludvig Holberg har nok ikke behøvet at gennemgå samtlige sider, for Pontoppidan var hofpræst hos den pietistiske kong Christian VI, så professor Holberg har næppe betænkt sig længe på at lade værket passere censuren.
Et andet eksemplar af bogen befinder sig i øvrigt på Det Kongelige Bibliotek.
…..................
HUSK KONCERT OG VINSMAGNING PÅ SØNDAG
Det er nu på søndag den 13. september, at Tersløsegaard inviterer til et dobbeltarrangement med lyst og nydelse for både øre og gane. Først er der barokkoncert klokken 14.00 og dernæst ved 15-tiden smagning af vine fra Orebo Vinlaug. ”Galante Glimt og Gyldne Dråber” kalder vi tilbudet. Prisen er kun 95 kr. for det hele. Koncerten finder sted inde i Holbergs stuer med begrænset plads, så vi anbefaler reservation (7446 6770 eller post@tersloesegaard.dk) eller at komme i god tid. Vinsmagningen sker i det store havetelt, hvor der er bedre plads.
Det er harpenisten Helen Davies, som spiller sammen med fløjtenisten Poul Høxbro. De fremfører et repertoire af harpe- og fløjtesonater, engelske country dances, fynske og franske dansetoner og suiter fra E. Reventlows lollandske nodebog.
Orebo Vinlaug præsenterer derefter vine, der er høstet lidt nord for Tersløsegaard i nærheden af Verup-Lårup skoven, som tilhørte Holberg. En gruppe lokale vinelskere plantede de første vinstokke i 2011 og nu er de første årgange parat til at blive smagt på.
Galante Glimt og Gyldne Dråber søndag 13. september fra kl. 14.00
Entré 95 kr. (incl. vinsmagning)
Sorø Akademi igen med
i Tersløsegaards bestyrelse
Lektor Allan Rosengren er af rektor for Sorø Akademi udpeget som nyt medlem af bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard. Dermed er Akademiet efter en periode uden medlem igen repræsenteret i bestyrelsen sådan som Stiftelsens fundats fra 1921 bestemmer. Allan Rosengren er uddannet teolog og underviser i latin, oldtidskundskab og religion. Han er samtidig præceptor på Akademiets alumnat med bolig i Holbergs Hus (en af de syv boliger for kostelever; de andre er Absalon, Frederik II, Heise og Hauch samt Rektorgården og den nyere Skjalm Hvide). Rosengren er i øvrigt selv student fra Sorø Akademi (1985), så der nu er fire gammelsoranere i Tersløsegaards bestyrelse. De tre andre er Michael Goeskjær, Susanne Søhuus og Henrik Jandorf. Se hele bestyrelsen HER.