Sæson 2023 og ny visuel identitet til
Ludvig Holberg Museet
Nu begynder sæson 2023 og Ludvig Holberg Museet på Tersløsegaard glæder sig til at tage imod gæster
Ny visuel identitet til museet
Takket være støtte fra Soransk Samfund og Stiftelsen Sorø Akademi har vi kunnet søsætte forskellige udviklingsinitiativer. Heriblandt projektet om at udvikle en ny visuel identitet til Ludvig Holberg Museet. Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaards bestyrelse ejer og forestår driften af Tersløsegaard, herunder udlejning af lejeboliger og administration af Ludvig Holberg Museet. For at sætte fokus på museets opgave og formidling om Ludvig Holberg, har vi valgt at udvikle en ny visuel identitet til Ludvig Holberg Museet. Grundideen har været, at professionaliserer og separere museets visuelle udtryk for gæster, turister og lokale. Dermed tydeliggøres visionerne om at være stedet, man skal søge til, hvis man vil vide noget om Ludvig Holberg - fader til den danske litteratur, det danske sprog og det danske teater. Tersløsegaard er det eneste eksisterende sted, hvor vi med sikkerhed ved, at Ludvig Holberg har boet. Vi er i fagterminologi et husmuseum/forfattermuseum, og specialiserer os i formidlingen af Ludvig Holberg. Den nye visualisering skal i fremtiden også bruges i udviklingen af forskellige digitale formidlingsværktøjer som apps, podwalks eller andet digitalt undervisningsværktøj, som vil være målrettet børn og unge. Museets nye logo er designet og udviklet af grafisk designer Mette Secher.
Læs vedhæftede pressemeddelelse/nyhedsbrev.