LOGO

  • comodier
  • 08
  • 03
  • statue
  • lysthuset
  • holbergsegl
  • jeronimus
  • koncert
  • 02
  • arbejdsrum
  • 06
  • 12

Velkommen til alle gæster i sæson 2018

Sæson 2018 har ægte Holbergkomedier på programmet: Barselsstuen, som opføres søndag 17. juni, og Den Stundesløse, som spiller søndag 26. august. Desuden kommer uddrag af Kilde-Reysen i forbindelse med Skt. Hans festen. Desuden markeres 100-års jubilæet for Danmarks første bygningsfredninger. Det var i 1918, og Tersløsegaard var mellem landets allerførste fredede bygninger. I august inviteres modtageren af årets store litteraturpris Holberg-Medaljen til at holde foredrag og sidst i juli bydes i samarbejde med Sorø Jazzfestival på en jazzkoncert med Suzanne Brøgger som solist. Sæsonen indledes Grundlovsdag, tirsdag den 5. juni kl. 15.30 med et tankevækkende aktuelt spørgsmål: Var Holberg dansker eller europæer? Det belyses af den kendte politiske kommentator, cand. phil, Ph.D. Lars Hovbakke Sørensen.

I 2018 vil det være 273 år siden Holberg selv flyttede ind på Tersløsegaard. Det var i maj 1745. Holberg var på det tidspunkt 60 år gammel og tog straks fat på at bringe orden i det urede, de tidligere ejere havde efterladt godset i. Det lykkedes som bekendt til overmål, så Holberg ved sin død i 1754 kunne efterlade et værdifuldt mønsterbrug til Sorø Akademi. Mange år senere i begyndelsen af det 20. århundrede blev herregårdens trefløjede hovedbygning reddet fra forfald af gamle elever fra Akademiet. De etablerede Den Holbergske Stiftelse og åbnede Holbergs stuer som museum i 1910, og det er den dag i dag samme Stiftelse, som byder besøgende velkommen til Ludvig Holberg Museet.

plakat18

 

 

Til toppen