Af bestyrelsens ti medlemmer støtter bestyrelsesmedlem Mogens Schwensen omfartsvejen i dens nuværende projekterede skikkelse. Bestyrelsesmedlem Susanne Søhuus forholder sig neutral.

Nedenstående klage til Planklagenævnet er af uheldige årsager ikke blevet præsenteret for Tersløsegaards bestyrelse eller formand inden afsendelse. Formanden vurderer dog, at indholdet er godt i tråd med den generelle holdning til spørgsmålet, som et flertal i bestyrelsen tidligere har givet udtryk for. Dog ville spørgsmålet om Mogens Schwensens habilitet have være udeladt.

Oktober 2019

Klage til Planklagenævnet over lokalplan SK 63

På vegne af Grethe og Jens Jørgen Simonsen, Jan Schack Larsen, Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard, og Flemming Pade, påklages hermed Sorø Kommunes endelige vedtagelse af ovennævnte lokalplan for så vidt angår retlige mangler, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Der klages endvidere i henhold til lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer, programmer mv. § 48, stk. 1, idet Sorø Kommune efter miljøscreening efter lovens § 10 har valgt ikke at lade udarbejde en egentlig miljøvurdering.

Lokalplanen omhandler en omfartsvej ved Tersløse i Sorø Kommune.

Planloven - Habilitetsspørgsmålet:

Byrådsmedlem Per Hovmand:

Sorø Kommune opstartede sagen allerede i 2016, hvor, Byrådet på møde den 21. september 2016 beslutter at afsætte midler til en omfartsvej ved Tersløse.

På dette byrådsmøde deltager byrådsmedlem, Per Hovmand, som senere er erklæret for inhabil som følge af, at han samtidig er formand for det stedlige vandværk, der i nævneværdig grad berøres at omfartsvejen, idet en drikkevandsboring skal lukkes som følge af omfartsvejen. Per Hovmand er tillige medlem af kommunens teknik - og miljøudvalg. Den 24. april 2019 beslutter et flertal i teknik- og miljøudvalget at udsende lokalplanforslaget i offentlig høring. På dette møde deltager Per Hovmand uagtet at han tillige på dette tidspunkt var formand for vandværket og således også må have været inhabil på dette tidspunkt. Således lider Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at udsende lokalplanforslaget i offentlig høring af en væsentlig retlig mangel.

Byrådsmedlem Mogens Schwensen:

Habilitetsproblemerne omhandler også et andet medlem af byrådet, Mogens Schwensen.

Problemet heri opstår, idet omfartsvejen går gennem et bevaringsværdigt kulturmiljø, hvor Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard er det bærende element. I Tersløsegaards bestyrelse sidder Mogens Schwensen, som kommunalt udpeget medlem.

Der er således for Mogens Schwensens vedkommende tale om selskabshabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Således lider Byrådets beslutning om udsendelse af lokalplanforslaget i offentlig høring af en væsentlig retlig mangel, hvilket i øvrigt tillige gælder Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen den 18. september 2019.

Myndighedshabilitet og miljøvurderingsloven:

Det følger af miljøvurderingslovens § 40, stk. 2, at en myndighed, der er bygherre for et projekt omfattet af denne lov, ikke må behandle ansøgningen om projektet og træffe afgørelse herom, medmindre der er sikret en funktionel opdeling af kompetencerne inden for myndigheden.

I denne sag er miljøscreeningen foretaget af den sagsbehandler i Center for Teknik, Miljø og Drift, som tillige har været sagsbehandler på planarbejdet.

Netop dette center forestår også udarbejdelsen af såvel kommuneplantillægget som lokalplanen, ligesom centret tillige er bygherre på projektet.

Der er således samme referencerammer både for så vidt angår bygherrerollen som myndighedsafgørelserne i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget og miljøscreeningen af planerne, ligesom der er sammenfald mellem udarbejdelsen af lokalplanerne og den miljøscreening, som forudsættes at være uafhængig.

Der er tillige en interessekonflikt i henhold til miljøvurderingslovens § 40, stk. 1, idet samme myndighed, der udarbejder planerne og også fungerer som dispenserende myndighed til gennembrud af et efter museumsloven beskyttet dige, hvilket er en forudsætning for realisering af plangrundlaget og til delvis nedlæggelse af et § 3-område.

I henhold til bemærkningerne til miljøvurderingsloven, vil det således være den pågældende myndigheds ansvar at sikre, at der ikke foreligger en interessekonflikt. I den forbindelse gælder også de almindelige forvaltningsretlige regler og praksis om henskydning af kompetence og beslutning om substitution.

Sorø Kommune har således ikke sikret en sådan funktionel opdeling af kompetencerne indenfor myndigheden, hvilket må resultere i, at afgørelsen efter miljøvurderingslovens § 10 om, at der ikke skal foretages en miljøvurdering må lide af en væsentlig retlig mangel, hvorefter det vedtagne plangrundlag således må antages at være ugyldigt.

Selve miljøscreeningen bærer tillige præg om et politisk motiveret ønske, om en afgørelse, hvorefter lokalplanen ikke er pligtig til at blive miljøvurderet.

I selve miljøscreeningen er der redegjort mangelfuldt for en række forhold.

Dette ses bl.a. ved at planområdet berører en sø beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvor der i selve miljøscreeningen på side 5 står, at der ligger en § 3-sø umiddelbart øst for området. Se vedhæftede kortbilag.

Der er således ikke i miljøscreeningen taget stilling til, at lokalplanområdet berører en § 3-sø, ligesom der heller ikke er taget stilling til, at der dels skal meddeles en dispensation af kommunen selv, jf. nbl § 65, stk. 1 til indgreb i søen, dels, hvilke afværgeforanstaltninger der skal udføres mhp. beskyttelse af søen (eller etablering af en erstatningsbiotop), men blot henvist til at lokalplanen åbner mulighed for etablering af afværgeforanstaltninger. Et indgreb i eller tæt på et § 3-område er væsentligt i relation til hensynet bag naturbeskyttelsen og bør således automatisk resultere i, at der udarbejdes en miljøvurdering, der navnlig belyser indgrebets omfang, eventuelle afværgeforanstaltninger og langtidseffekten af indgrebet. Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke i forud for miljøscreeningen har været foretaget tilsyn af f.eks. eksistensen af bilag 4-arter i eller nær søen, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der findes sådanne arter. Dette kan også vise sig at være tilfældet i det bevaringsværdige dige.

For så vidt angår kulturmiljøet omkring Tersløsegård, der er udpeget i kommuneplanen, tages i miljøscreeningen primært stilling til omfartsvejens indflydelse på selve Tersløsegård og de umiddelbare haveanlæg, uagtet, at en stor del af området er udpeget som et sammenhængende kulturmiljø og at omfartsvejen er planlagt til en placering midt i det udpegede kulturmiljø. Af kommuneplanens retningslinie 8.1.2 fastlægges, at der som hovedregel ikke må udføres tekniske anlæg indenfor kulturmiljøet, dog med den undtagelse, at såfremt der tillades tekniske anlæg, skal det ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet. Eftersom vejen endnu ikke er anlagt, kan det alene ud fra en miljøscreening være vanskeligt at vurdere, hvilken effekt omfartsvejen vil have på oplevelsen af det bevaringsværdige kulturmiljø. Denne usikkerhed bør føre til at der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering, hvori forholdet belyses nærmere.

Med hensyn til kirkeomgivelserne beskrives i miljøscreeningen alene forholdet til Tersløse Kirke. I kommuneplanen strækker beskyttelsen af kirkeomgivelserne fra Tersløse Kirke til kirken i Munke Bjergby. Omfartsvejen vil også her gennemskære et i kommuneplanen beskyttet område. Man har ved miljøscreeningen valgt ikke at lade usikkerheden omkring omfartsvejens effekt på hensynet bag beskyttelsen af kirkeomgivelserne resultere i en miljøvurdering. Også her bør en sådan usikkerhed føre til at der foretages en miljøvurdering.

Omfartsvejen forventes at få en årsdøgnstrafik på ca. 4.400 biler. Dette vil afføde støjgener for en række beboere – ifølge kommunen er der tale om 6 boliger. Vejen planlægges med en placering umiddelbart op ad ejendommen Kammergave (Tersløsevej 20). Denne ejendom tjener som botilbud for sårbare mennesker med sociale og psykiske problemstillinger. Vejstøjens indvirkning på netop disse mennesker er ikke undersøgt nørmere. I miljøscreeningen henvises alene til, at lokalplanen åbner mulighed for afværgeforanstaltninger. Netop afværgeforanstaltninger til imødegåelse af vejstøj foregår som oftest ved hjælp at støjskærme og – volde. Sådanne anlæg vil have indflydelse på oplevelsen af kulturmiljøet og kirkeomgivelserne. Derfor burde sådanne afskærmningsforanstaltningen og effekten af disse have været nærmere belyst i en egentlig miljøvurdering.

Yderligere er de afværgeforanstaltninger som affødes af, at området er udpeget som drikkevandsområde med særlige drikkevandsinteresser, med 2 nærliggende boringer ikke nærmere belyst. Navnlig det forhold, at drikkevandsboringen ved Holbergsvej ikke vil blive yderligere udsat som følge af omfartsvejen synes ikke at være tilstrækkelig belyst.

Sammenfattende er der således en række forhold i miljøscreeningen, der burde have ført til, at der skulle have været udarbejdet en miljøvurdering. Navnlig taget i betragtning, at der er flere usikkerheder omkring afværgeforanstaltningerne og disses indflydelse på især kulturmiljøet.

Formålet med miljøvurderingsloven er, netop at tilvejebringe en grundlæggende viden om de konsekvenser bl.a. planer vil få på det omgivende miljø, således at det kan danne baggrund for et klart beslutningsgrundlag. En sådan grundlæggende viden tilvejebringes ikke ved blot at screene planen.

Afslutningsvis må Sorø Kommunes endelige vedtagelse af omhandlede lokalplan stride mod forvaltningsrettens habilitetsregler, ligesom beslutningen om ikke at foretage en egentlig miljøvurdering synes mangelfuld.

Jeg skal således på vegne af ovenstående klagere anmode om, at vedtagelsen af lokalplanen ophæves og at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Med venlig hilsen

Mølbak Landinspektører A/S

Jesper Dichmann Sørensen LL.M.

Cand. Jur. Afdelingschef.

Juli 2019

 

Til Sorø Kommune

Fagcenter Teknik, Miljø og Drift

Høringssvar fra Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard

til Lokalplan SK 63 – Omfartsvej ved Tersløse.

Det foreliggende projekt ”Omfartsvej ved Tersløse” kan og bør ikke udføres. Projektet strider mod den overordnede kommuneplans udpegning af området som kulturmiljø. Vejen tænkes ført tværs igennem kulturmiljøet og vil således forringe oplevelsen og forståelsen af dette beskyttede miljø.

I lokalplanforslaget redegøres der loyalt for, at den projekterede vej skal gennemskære kulturmiljøet og dermed potentielt kommer i konflikt med bestemmelsen om, at der inden for kulturmiljøer ikke må placeres anlæg, ”medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet.” Bestemmelsen tilsidesættes imidlertid med følgende sætning:

”Det vurderes, at både den visuelle og den støjmæssige påvirkning af Tersløsegård vil være meget begrænset.”

Den vurdering anfægter vi. Det er evident, at vejen i det meste af sin længde vil være iøjnespringende synlig, både fra Tersløsegaards østvendte Holberghave og den nordvendte herregårdshave. Det er netop de haver, der søges af de fleste af Holberg Museets godt 2000 årlige besøgende. Deres visuelle oplevelse vil blive mærkbart påvirket.

Vurderingen oplyses i øvrigt at være baseret på, at ”bebyggelse og levende hegn” betyder, at det kun vil være udsnit af omfartsvejen, der vil være synlige fra haveanlægget. Det er notorisk forkert. Der findes hverken bebyggelse eller levende hegn mellem den projekterede vejføring og Tersløsegaards have. Holberghaven (hvor publikumsarrangementerne foregår) er alene adskilt fra den påtænkte vej af en åben mark (p.t. med raps). Intet andet.

Støjbelastningen må på den baggrund befrygtes at blive kritisk. Miljøstyrelsen anbefaler en støjgrænse på 45-50 dB i stilleområder i det åbne land, men afviser på forespørgsel at vurdere støjeffekten af det konkrete vejprojekt (men henviser til konsulentfirmaer). Heller ikke Vejdirektoratet vil vurdere det foreliggende vejprojekt, men anbefaler at lade foretage ”en egentlig støjberegning” (som Direktoratet ikke selv tilbyder). En ingeniør i Vejdirektoratet erklærer dog ”på løst grundlag”, at vejstøjen efter hans umiddelbare vurdering næppe vil overstige 45 dB.

Sådant løst grundlag er efter vores opfattelse utilstrækkeligt til at forhindre, at vejen, hvis den først bliver anlagt, uopretteligt vil spolere oplevelsen af det bestående kulturmiljø. På den baggrund fastholder vi, at anlæg af vejen er i konflikt med områdets status som kulturmiljø og følgelig må opgives.

Med venlig hilsen

Allan Rosengren

Formand for bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard

på vegne af bestyrelsen

PS: Jeg skal gøre opmærksom på, at af bestyrelsens 10 medlemmer er bestyrelsesmedlem Mogens Schwensen uenig i ovenstående indsigelse og støtter omfartsvejen i dens nuværende projekterede skikkelse, og at bestyrelsesmedlem Susanne Søhuus forholder sig neutral.