Besøg Holberg på

Herregårdenes dag

Holbergs herregård Tersløsegaard har både åbent museum, haverundvisning og salg af egne grøntsager, urter og frugter søndag den 18. august

Over indgangsdøren til Tersløsegaard står skrevet: ”Her levede Ludvig Holberg sine sidste somre, glad ved at ordne et urede og bedre bondens kår”. Den store komedieforfatter var nemlig også herremand. I 1745 købte han Tersløsegaard og ejede til sin død i 1754 det vældige gods med tusinder af tønder land ager og skov, 140 bøndergårde, tre møller, et teglværk og fem kirker. Herregårdens trefløjede hovedbygning, opført 1739 i barokstil, er i dag museum, hvor Holbergs stuer kan besøges. Ejendommen er omgivet af to hektar have med frugttræer, usprøjtede grøntsager, urter og blomster, indrammet af store avnbøghække i kvadranter.

Både museet og haven er åben på Herregårdenes dag søndag den 18. august kl. 12-16. Indendøre fortæller museets foreviser om Holberg og Tersløsegaard, mens herregårdens havefolk viser rundt i haven. Desuden er der denne ene dag salg af havens afgrøder såsom ærter, gulerødder, porrer, hvidløg, spidskål, lægeurter, blomsterbuketter og måske tidlige æbler. Fra et havetelt tillbydes endvidere servering af kolde og varme drikke og måske smagsprøver – alt efter høstudbyttet!

Holberg bosatte sig i herregårdens hovedbygning over for kirken i Tersløse og varetog personligt ledelsen af driften. Ved overtagelsen var godset temmelig misrøgtet, men Holberg var dygtig og opnåede store resultater. I modsætning til mange af datidens herremænd, der piskede de stavnsbundne bønder til arbejde, opmuntrede Holberg sine tusinder af ansatte med penge til udvidelse af stalde og køb af heste og andre moderne redskaber. Resultatet var, at høstudbyttet voksede med hele 30 pct. i de ni år, Holberg havde godset. Så det var med rette, Holberg fik det eftermæle, at han ”bedrede bondens kår og skabte orden i et urede”. Holberg, der var ugift og barnløs, testamenterede hele godset til Sorø Akademi, som siden har stået for skov- og landbrugsdriften.

Herregårdenes dag er et nyt initiativ, der sigter mod at styrke bevidstheden om den vigtige fælles kulturarv, landets godt 700 herregårde udgør. Det er Herregårdsmuseet Gammel Estrup på Djursland, som med støtte fra NordeaFonden koordinerer begivenhederne på de herregårde, som holder åbent den 18. august. På Sjælland er det foruden Tersløsegaard bl.a. Selsø, Skjoldnæsholm, Vognserup og Kragerup.

Søndag 18. august kl. 12-16

Herregårdenes dag: Forevisning af LudvigHolberg Museet og herregårdshaven. Salg af havens afgrøder og servering af drikkevarer m.m.

Entré: 50 kr.

TERSLØSEGAARD

Holbergsvej 101, 4293 Dianalund

www.tersloesegaard.dk

Kontakt: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 7446 6770

Operadebut i Holbergs stue

“FørOgEfter” er sopranen Louise Papes solistdebut fra Syddansk Musikkonservatorium, hvor hun til efteråret afslutter sin solistuddanelse. Programmet er en opera, som foregår i en stue. Derfor er Holbergs stue på Tersløsegaard velegnet. Operaen handler om håb, forventning og bristede drømme. Der er store følelser i spil helt tæt på tilhørerne. Publikum trækkes ind i en giftefærdig kvindes univers. Hun gøres klar til den store dag, men noget går galt og hun bliver aldrig gift! Hvad gør sorg og svigt ved denne kvinde?

Musikken er i første del sammensat af forskellige sange af bla. Messiaen, Gounod, Menotti og Carl Nielsen. Anden del er en dansk udgave af Dominick Argentos opera “Miss Havishams Wedding Night” fra 1981. Det er en moderne opera for én sanger. Den varer 35-40 min.

Louise Pape er operasanger, bosat i Sorø, hvor hun er sanglærer for Sorø Drengekor. Louise har optrådt som solist og korist på bl.a. Den Fynske Opera, Opera Hedeland og Det Kongelige Teater og flere gange tidligere medvirket i Sorø Internationale Musikfestival. Hun akkompagneres af Cecilie Holst Markussen, klaver, og Yngvild Vivja Haaland Ruud, akkordeon.

Onsdag 21. august kl. 18.30

Opera: ”Før Og Efter”, Louise Papes debutkoncert, arrangeret af Klassisk i Sorø

Entré: 150 kr.

NB: Billetreservation: www.ticketmaster.dk

Bøgerne genfødtes

med Fugl Phønix

 Lederen af Sorø Akademis forskningsbibliotek fortæller historien om Holbergs store bogsamling

Bibliotikar Ann Furholt Pedersen fra Bibliotheca Academiae Soranae.

 Ludvig Holberg ejede en kostelig bogsamling med værker både af antikkens klassiske forfattere og sin samtids store litteratur. I Holbergs mindestuer på Tersløsegaard kan i dag inde i Holbergs arbejdsværelse ses en stor reol med hundreder af disse fornemme gamle bøger. Det er imidlertid en illusion, for bøgerne har aldrig været Holbergs egne, men er dubletter anskaffet af HolbergMuseet – og i øvrigt rummer reolen langt færre værker end Holberg faktisk havde samlet.

Hele Holbergs eget store bibliotek blev ved hans død i 1754 overdraget Sorø Akademi samtidig med at Akademiet overtog Tersløsegaard gods som den gave, der sikrede skolens overlevelse. På Akademiet indgik bogsamlingen i Bibliotheca Academiae Soranae, som var etableret i 1586 samtidig med skolens oprettelse. Men i 1813 indtraf en katastrofe. Akademiet brændte og hele biblioteket blev flammernes bytte.

Nu mere end 200 år senere er Bibliotheca Academiae Soranae ikke desto mindre forskningsbiblioteket med den formentlig fineste samling af Holbergs bøger blandt sine godt 100.000 antikvariske bind. Som fabeldyret Fugl Phønix genfødtes nemlig både skolen og biblioteket. Skolen (som i dag har netop Fugl Phønix i sit flag og på elevernes jakker) fik sin ny hovedbygning i 1827 og biblioteket begyndte fra 1823 møjsommeligt genanskaffelsen af udvalgte værker ved opkøb på auktioner. For eksempel blev i 1871 hele justitsråd Bangs store Holbergsamling erhvervet. I vor tid er hovedparten af bogbestanden og manuskriptsamlingerne registreret og søgbar via biblioteksdatabasen. De seneste mange år er arbejdet sket under ledelse af bibliotikar Ann Furholt Pedersen, som kommer og fortæller om det helt enestående bibliotek. Det ligger i en rød murstensbygning lige inden for Klosterporten og er kun åbent for offentligheden efter forudgående aftale.

Søndag 25. august kl. 15.30

Foredrag af bibliotekar Ann Furholt Pedersen om Holbergs bøger på Bibliotheca Academiae Soranae.

Entré 100 kr.

Musik til glæde

for Ludvig Holberg

Kammerkor fra Næstved giver koncert

Hvis der overhovedet er noget om spøgelseshistorierne på Tersløsegaard (men der er der nu nok ikke!), så vil Ludvig Holberg fra det overjordiske træde ind i sine egne stuer som gespenst for at nyde koncerten den 8. september. For Holberg elskede musik. Han spillede selv både fløjte, violin og gambe og arrangerede utallige koncerter i ”Collegium Musicum” og ”Det Musikalske Societet”. Det var navnlig musik af Corelli og Bach, han holdt af – hvorimod han ikke kunne fordrage italienske operaer: ”Jeg har ingen behag i at høre disse italienske Sangere og Sangersker, som skieldede, klamredes, snorkede, græde og sukkede efter Tacten”, skrev han i sin Epistel 286!

Kammerkoret Cantemus, som giver koncerten på Tersløsegaard, kommer ikke fra Italien, men fra Næstved. Cantemus er latin og betyder: ”lad os synge”, og det har koret gjort siden 1985. Fra starten har det været et seriøst arbejdende klassisk kammerkor, der gerne synger såvel kernerepertoiret af danske sange og salmer som større værker af f.eks. Händel, Dvořák, Brahms og Fauré. Siden 2017 har koret været ledet af dirigent Jørgen Graven Nielsen.

Cantemus består i dag af 24 sangere, der hvert år synger 8- 10 koncerter rundt omkring på Sjælland med hovedvægten lagt på kirkekoncerter. Desuden har koret tradition for at deltage i projekter med andre kor fra regionen, og har bl.a. medvirket i opførelser af Johannes Brahms Ein Deutsches Requiem og Carl Nielsens Fynsk Forår.

Søndag 8. september kl. 15.30

Sæsonafslutning: Musik fra Holbergs tid: koncert med kammerkoret Cantemus.

Entré 100 kr.

Juli 2019

Til Sorø Kommune

Fagcenter Teknik, Miljø og Drift

Høringssvar fra Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard

til Lokalplan SK 63 – Omfartsvej ved Tersløse.

Det foreliggende projekt ”Omfartsvej ved Tersløse” kan og bør ikke udføres. Projektet strider mod den overordnede kommuneplans udpegning af området som kulturmiljø. Vejen tænkes ført tværs igennem kulturmiljøet og vil således forringe oplevelsen og forståelsen af dette beskyttede miljø.

I lokalplanforslaget redegøres der loyalt for, at den projekterede vej skal gennemskære kulturmiljøet og dermed potentielt kommer i konflikt med bestemmelsen om, at der inden for kulturmiljøer ikke må placeres anlæg, ”medmindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet.” Bestemmelsen tilsidesættes imidlertid med følgende sætning:

”Det vurderes, at både den visuelle og den støjmæssige påvirkning af Tersløsegård vil være meget begrænset.”

Den vurdering anfægter vi. Det er evident, at vejen i det meste af sin længde vil være iøjnespringende synlig, både fra Tersløsegaards østvendte Holberghave og den nordvendte herregårdshave. Det er netop de haver, der søges af de fleste af Holberg Museets godt 2000 årlige besøgende. Deres visuelle oplevelse vil blive mærkbart påvirket.

Vurderingen oplyses i øvrigt at være baseret på, at ”bebyggelse og levende hegn” betyder, at det kun vil være udsnit af omfartsvejen, der vil være synlige fra haveanlægget. Det er notorisk forkert. Der findes hverken bebyggelse eller levende hegn mellem den projekterede vejføring og Tersløsegaards have. Holberghaven (hvor publikumsarrangementerne foregår) er alene adskilt fra den påtænkte vej af en åben mark (p.t. med raps). Intet andet.

Støjbelastningen må på den baggrund befrygtes at blive kritisk. Miljøstyrelsen anbefaler en støjgrænse på 45-50 dB i stilleområder i det åbne land, men afviser på forespørgsel at vurdere støjeffekten af det konkrete vejprojekt (men henviser til konsulentfirmaer). Heller ikke Vejdirektoratet vil vurdere det foreliggende vejprojekt, men anbefaler at lade foretage ”en egentlig støjberegning” (som Direktoratet ikke selv tilbyder). En ingeniør i Vejdirektoratet erklærer dog ”på løst grundlag”, at vejstøjen efter hans umiddelbare vurdering næppe vil overstige 45 dB.

Sådant løst grundlag er efter vores opfattelse utilstrækkeligt til at forhindre, at vejen, hvis den først bliver anlagt, uopretteligt vil spolere oplevelsen af det bestående kulturmiljø. På den baggrund fastholder vi, at anlæg af vejen er i konflikt med områdets status som kulturmiljø og følgelig må opgives.

Med venlig hilsen

Allan Rosengren

Formand for bestyrelsen for Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard

på vegne af bestyrelsen

PS: Jeg skal gøre opmærksom på, at af bestyrelsens 10 medlemmer er bestyrelsesmedlem Mogens Schwensen uenig i ovenstående indsigelse og støtter omfartsvejen i dens nuværende projekterede skikkelse, og at bestyrelsesmedlem Susanne Søhuus forholder sig neutral.