JOHN WRENSTED OLSEN SYNGER MIDSOMMERSANGEN I TERSLØSE
KOM TIL TRADITIONSRIG SANKT HANS I TERSLØSE
Tersløse Byforening og Tersløsegaard inviterer igen i år til Sankt Hans. Der bliver skruet op for hyggen og vil blive sørget godt for både børn og voksne. I kan støtte byforeningens bod, hvor der sælges kaffe, kage og kolde drikkevarer, og "Runestave" vil sælge slik til børn og barnlige sjæle fra deres salgsvogn.
John Wrensted Olsen glæder sig til at gæste Tersløse til Sankt Hans 23. juni kl. 19.00, og så har han en særlig lighed med Holberg. John har rødder i det norske, og vil med sin varme og karismatiske baryton-tenorstemme fuldende stemningen ved den gamle herregård.
Professionelt sang John i 2022 rollen som den tredje jøde i Bergen Filharmonikernes "Salome", både i Bergen og Edinburgh, og han vendte tilbage til Bergen i januar 2023 i "Parsifal" som cover for titelrollen og som Dritte Knappe. Han har også sunget Siegmund, Otello, Eisenstein m.fl i uddrag ved koncerter, og har medvirket i adskillige professionelle musicals.
Da Sankt Hans falder på en mandag går vi lidt tidlige i gang. Pladsen åbner kl. 18.00 og båltalen starter kl. 19.00 med efterfølgende sang af den dansk-norske sanger John Wrensted Olsen og båltænding. Derefter kan hyggen fortsætte - gåture i haven, havespil, hoppepude og dyst i flødebollekast indtil hverdagen igen kalder.
Tak til Tersløse Byforening for at sponsorerer et hyggeligt fælles arrangement i byen.
ALLE ER VELKOMNE og vi glæder os.